Tiltaget med fysiske pop-up kaffebarer har givet Peter Larsen Kaffe ny identitet hos især de unge!

Peter Larsen Kaffe er en af de virksomheder, som har oplevet stor succes med fysisk pop-up på blandt andet festivaler. Vi har talt med Lars Aaen, som er Head of Develoment and Communication for Peter Larsen Kaffe. Han har været med lige fra starten, da de indførte fysisk pop-up.

Peter Larsen Kaffe er et ældre firma, som har eksisteret siden 1902. De havde det indtryk, at især den yngre målgruppe så firmaet som gammel og støvet. Lars Aaen kom derfor med forslaget for omkring 6 år siden, om at appellere til den yngre målgruppe på en anerledes måde.

Lars Aaens mission var at re-positionere og re-brande Peter Larsen Kaffe. Forslaget lød på, at møde kunderne og potentielle kunder i øjenhøjde på blandt andet festivaler.

Fra markedsføring til selvstændig afdeling hos Peter Larsen

I dag anses tiltaget ikke kun som markedsføring, da det ikke alene er en stor økonomisk post. Peter Larsen Kaffe har opbygget en afdeling, som kun varetager planlægningen og eksekveringen af pop-up. Afdelingen hedder ”Live Afdelingen”, som består af et fast team på 6 medarbejdere, herudover er der 80 timelønnede, som står til rådelighed. I højsæsonen består medarbejderstablen af omkring 400-500, som er en blanding af frivillige, timelønnede og fastansatte.

Begrebet pop-up dækker over en lang række sammenhænge. Det er bestemt ikke et nyt begreb, men anvendelsen er et nyt fænomen. Pop-ups kan være alt lige fra fyrværkerisalg, julemarkeder, outlet-forhandlere og andre opstillede standere. Disse er de fleste bekendte med. Men i de senere år er pop-ups blevet anvendt som et strategisk markedsføringsværktøj, som virksomheder bruger til at skabe hype og opmærksomhed omkring deres brand, et nyt produkt eller en begivenhed.

kaffe

Mere end fordobling i markedsandelen

I den tid Peter Larsen Kaffe har haft fysisk pop-up, har de oplevet vækst og øget deres markedsandele fra 6 % til 15 %. De har formået at re-brande sig selv, så kunderne og den yngre målgruppe ser Peter Larsen Kaffe som et innovativt og kreativt kaffemærke, fremfor en gammel og forfalden kaffeproducent.

”Det er selvfølgelig ikke kun på grund af vores pop-up, at vi har vækstet, men det har været en medvirkende faktor til det” siger Lars Aaen.

Det er dog ikke kun det yngre segment, som Peter Larsen Kaffe har haft succes med i forhold til deres fysisk pop-up. Ifølge Lars Aaen findes det yngre segment især på Roskilde Festival, hvor der her er tale om de 20-25 årig. På SMUK-fest i Skanderborg er det segmentet omkring 30-40 år, og arrangementerne med ”Sommer Summarum” er det børnefamilier, der er i fokus.

Netop på grund af den alsidighed, som disse fysiske pop-up kan have, er efterspørgslen så enorm, at festivaler, arrangementer og virksomheder rykker i Peter Larsen Kaffe, for at få dem til komme med deres pop-up.

Lars Aaen anbefaler dog ikke alle virksomheder til at anvende denne form for markedsføring;

”Alle kan selvfølgelig sætte en mindre stand op på en festival, men de vil ikke få noget ud af det. Det skal give mening for virksomheden og de produkter de har i sortimentet. Så skal andre virksomheder være klar over, at det ikke en ”walk in the park”. Det kræver et stort set-up, både at planlægge, økonomisk og så er der også det logistiske i det. Det kræver tid at blive gode til det, og få udbytte ud af det.”

Overvejer du og din virksomhed at benytte fysisk pop-up, bør I lytte til Lars Aaens anbefalinger. Spørg jer selv; Vil det give mening og vil det give en værdi? Har vi tiden til at planlægge og eksekvere det?