Kræft rammer flere og flere – Heldigvis findes der organisationer og frontløbere, som gør en ekstra indsats for at hjælpe!

KidsAid Danmark, Tom Kristensen og Peter Larsen Kaffe har indgået et samarbejde og skabt initiativet KNUS KRÆFT. Dette er for at skabe trivsel, håb og glæde for kræftramte børn og deres familier i Danmark.
Deres mål for 2016 var at samle 1.000.000 million ind. Det skulle blandt andet ske igennem forskellige tiltag. Peter Larsen Kaffe donerede 1 kr. for hver solgt kaffepose, som havde et særligt KNUS KRÆFT mærkat. Ved fodboldkampen mellem Viborg FF og Brøndby IF kunne man ved indmarchen se spillerne bære KNUS KRÆFT-trøjer. Dette skulle hjælpe med at opfordre til at donere til indsamlingen.

Knus kræft

Endelig blev der afholdt gallashow i Tinghallen i Viborg for en fyldt sal. Aftenens konferenciers Anders Breinholt og Adam Duvå Hall præsenterede gæsterne for blandt andet Medina, Carsten Bang, Lis Sørensen, Henrik Svanekiær. Aftenen kulminerede, da Claus Bertelsen og Tom Kristensen kunne overrække KidsAid Danmark en check på 1.097.638 kr., altså næsten 100.000 kr. mere end målet!
Expo Partner var blandt andet med til at donere til projektet, og sammen med de andre donationer kunne KidsAid Danmark bruge pengene til et nyt “ungerum” / opholdsrum til børn og unge på Skejby Hospitals afdeling; Børn og Unge 2.

knus kræft

Det nye opholdsrum, som er døbt rUmm1, indbyder til både afslapning med film og PlayStation på storskærm fra den store, lækre lædersofa, mens der også kan bokses på boksepude, hvis kræfterne er til det. Rummet indbyder også til læsning og kreative ting.

Rummet giver således de unge kræftramte mulighed for et afbræk fra hospitalsverdenen, og følelsen af at være hjemme!