Man siger forandring fryder, og vi valgte at starte 2018 ud med nye initiativer og fornyelse!

2017 var et spændende år i messe- og udstillingsbranchen. Vi oplevede vores travleste efterår nogensinde, og vi kunne i december fejre 15 års fødselsdag. Vi har igennem de 15 år oplevet 14 år med vækst, og vi er nu klar til at tage et spadestik dybere ved at forny os!

Fra en til flere ejere

I 2002 grundlagde Henrik Jensen Dalsgaard Expo Partner. I dag, 15 år efter, er han stadig ejer af virksomheden. Henrik Jensen Dalsgaard ønsker at skabe de bedste forudsætninger for fremtiden. Han har derfor valgt at invitere fire nøglemedarbejdere med i ejerkredsen. De fire medarbejdere har tilsammen mere end 50 års tilknytning til Expo Partner. De skal være med til at fremtidssikre virksomheden, som fortsat vil være innovativ og nytænkende.

I forbindelse med den nye ejerstruktur, valgte vi samtidig at ændre vores grafiske og visuelle udtryk. Vores logo er blevet fornyet med ny teksttype og andre farver. Vi vil skabe et mere moderne udtryk, som samtidig er tidløst og kan fungere nu som i fremtiden.

Logo

Det nye ansigt udadtil

Foruden nyt logo, har vi valgt at revurdere vores hjemmeside. Vi valgte at hente hjælp fra vores samarbejdspartner, Grafisk Superhelt ved Anja Bloch-Hamre.

 

“Jeg er stolt af, at have været med i dette spændende projekt om at forny og forstærke Expo Partners visuelle identitet. Tanken har været at klargøre Expo Partner til fremtiden, og at afspejle den nye konstellation i virksomheden, gennem det nye logo og det visuelle udtryk på den nye hjemmeside.

Målet har været at skabe en opfattelse af et pålideligt, respekteret, loyalt, stabilt og professionelt firma – Worldwide.

Logoet afspejler den solide bund som virksomheden står på, i form af solide typer, som ikke bare lader sig vælte.

Igennem arbejdet med værdier, målgruppe, typografi, farver og stemning er vi kommet frem til udtrykket som er simpelt, stilrent, stærkt og let at genkende.

Expo Partner er klar til fremtiden – Worldwide!”

– Anja Bloch-Hamre, grafisksuperhelt.nu 

 

Nyt showroom

Nu når vi både har ændret ejerstruktur, logo og hjemmeside, hvorfor så ikke også vores showroom? I vores nye showroom har vi valgt at fokusere på de forskellige løsninger og features, som vi kan tilbyde jer.

Vi ser frem til 2018, som vil byde på mange spændende opgaver!