Gimmicks på messer bryder mere og mere frem, for at lokke flest mulige til messestanden. Vi kommer med vores bud på, hvad der i øjeblikket hitter på messestande!

En messestand er ikke bare en messestand. I dag handler det ikke bare om at vise sine produkter frem, men også at være den udtiller som alle vil huske. Men hvordan bliver man det, hvis ens produkter er tilsvarende til de andre 200 udstillere?

Der bliver i højere og højere grad brugt flere midler til dette. Nogle vælger at køre et bestemt tema, f.eks. tyroler-, restaurant-, eller industrielt tema for at skille sig ud i mængden og blive husket. Noget helt andet er at have gimmicks på sin stand. Gimmicks kan ingen relation have til produktet eller virksomheden, men blot være tilstede for at tiltrække flest mulige besøgende og blive husket!

VR

Noget der har været på markedet et stykke tid nu er Virtual Reality. Det er en teknologi, der kan skabe et computerstimuleret miljø for brugeren. Det fungerer på den måde, at man typisk sætter en smartphone i et par VR-briller, og når man tager brillerne på, så kan man opleve et bestemt univers, spil eller lignede.

VR

Konkurrencer og spil

En anden måde at få de besøgende til at interagere på sin stand, er ved at have en storskærm med en simpel konkurrence eller spil. Der findes flere udbydere i Danmark, som tilbyder dette. Du kender det måske fra biografen eller til koncerter. Mens du venter på din film eller kunster, så dukker der en lille konkurrence eller et spil op for at ”slå tiden ihjel”.

Robotter

Noget af det nyeste er robotter. Der er udviklet robotter specielt til at skabe opmærksomhed og tiltrække besøgende blandt andet på messer. De kan programmeres, så de passer til den enkelte stand, hvad enten man ønsker, den skal fortælle om selve virksomheden, produkterne eller noget helt tredje. Den kan programmeres til at køre rundt på selve standen eller ude i hele messehallen. Det er dig, der sætter begrænsningerne.

Robot

Augmented reality

Augmented reality minder om Virtual Reality – og så alligevel ikke. Hvor du i Virtual Reality hopper ind i en helt ny verden, så kombinerer du den virkelige verden med computer generede billeder, lyd eller anden data. Et eksempel kunne være, at du ude på en messestand har glas som skillevæg, i glasset kan du ved hjælp af Mixed Reality, som er en undergenre til Augmented reality, indsætte data, grafik eller andet, som i virkeligheden ikke sker. Det kan alt – kun du kan sætte en stopper for fantasien.

Mixed reality

Pepsi Max har lavet en reklame, hvor de anvender Mixed Reality på et busstoppested. Det er altså kun folk, som sidder i busstoppestedet, som kan se den grafik, som Pepsi Max har indsat.

Se videoen her, og bliv inspireret: https://www.youtube.com/watch?v=Go9rf9GmYpM

Disse var blot et par eksempler på, hvilke gimmicks du kan anvende til din messestand. Listen er uendelig, hvad end dit budget er. Men en ting har de alle tilfælles – får du valgt den rette gimmick til dig og din messetand, så vil du blive husket af de besøgende! Det vil skabe værdi og brandawareness til dig og din virksomhed.