Hos Expo Partner har vi netop haft fornøjelsen af at afslutte første halvår med endnu en messe med fremtiden i fokus. Automatica i München løb af stablen fra den 19.-22. juni 2018 – og det var som altid en fornøjelse at være en del af.

Universal Robots er en af de virksomheder, som vi har bygget messestand til på den verdensberømte messe. Og resultatet er vi faktisk selv ret stolte af. Det kan du læse meget mere om her i indlægget.

Universal Robots messestand

Automatica – mekka for robotter og teknologi

Automatica er den førende messe inden for smart automatisering og robotteknologi. Her finder du verdens største udvalg af robot-, monterings- og maskinsystemer. Deltagere fra hele verden og fra alle brancher rejser hvert år til München for at finde fremtidssikrede løsninger til fremstilling af højkvalitets produkter.

Expo Partner har haft fornøjelsen af at hjælpe 6 kunder med deres messestand på Automatica i år. Vi har blandt andet hjulpet Universal Robots med at udvikle og designe deres messestand. Universal Robots er en af de kunder, som vi har fulgt hele vejen, og vi kan med stolthed i stemmen sige, at vi nyder at følge deres succes og deres imponerende rejse ud på det globale marked.

Universal Robots – fremtidens medarbejdere

Universal Robots er en dansk virksomhed, der i dag har opnået verdensomspændende succes. Fra at bestå af tre unge fyre i 2003 er der nu mere end 500 medarbejdere i virksomheden, der har kontorer i mere end 22 lande. Også når vi ser på omsætningen, drøner Universal Robots derudaf. Hver eneste år slår virksomheden ny omsætningsrekord, og i 2017 rundede omsætningen en milliard.

Den fynske robotvirksomhed sælger robotarme til kunder i hele verden. De fynske robotarme bliver primært anvendt i industrivirksomheder, og verden har taget varmt imod den industrielle robot, der bliver produceret her i Danmark. Med en robot fra Universal Robots kan du effektivisere arbejdsgangene i din virksomhed – og du får en stabil og pålidelig medarbejder, der kan arbejde i døgndrift.

Tag en robot-uddannelse på 87 minutter

Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre virkeligheden hos Universal Robots. Universal Robots Academy tilbyder alle medarbejdere i virksomheden kurser i, hvordan de programmerer og integrerer robotarmene effektivt i det daglige arbejde. Og uddannelsen tager kun 87 minutter.

Vil du også gerne lære at styre robotterne eller give dine medarbejdere muligheden for det? Så kan du følge et gratis online træningsmodul her. Den gratis webuddannelse findes på engelsk, spansk, tysk, fransk og kinesisk.

Skal vi også hjælpe dig med din messestand?

Hvad enten du driver en virksomhed, der udvikler robotter eller tilbyder konsulentydelser, kan vi hjælpe dig med at profilere din virksomhed på en hvilken som helst messe. Expo Partner hjælper både danske og udenlandske virksomheder med at designe og bygge messestande – og vi leverer og bygger din messestand på messer overalt i verden.