Bæredygtighed er in. Det gælder både inden for virksomhedernes verden og i de private forbrugeres regi. Og heldigvis for det. Des mere vi løfter i flok, des bedre kan vi passe på moder jord. Hos Expo Partner gør vi også vores for at passe på miljøet.

Når vi bygger messestande, har vi altid in mente, hvordan vi gør det på den mest bæredygtige måde – uden at gå på kompromis med kvaliteten af resultatet. Læs herunder mere om, hvad vi gør for at værne om miljøet og bygge grønne messestande.

Bæredygtighed Expo Partner, messestand

Genbrug er lig med sund fornuft

For at reducere vores forbrug af materialer genanvender vi altid alle de materialer, som vi kan, her hos Expo Partner. Det er en af grundene til, at modulerbare og genanvendelige systemer danner base for langt de fleste af de messestande, som vi bygger til vores kunder. Det giver os nemlig mulighed for at skalere den enkelte messestand i alle størrelser – uden at skulle skifte materialet ud.

Har du fået bygget en messestand hos os, kan du altså nemt skalere den op eller ned, hvis du har planer om at gentage succesen og deltage i en eller flere messer, hvor der hersker andre krav til din stand. Vi behøver ikke bygge en helt ny messestand til dig, men kan nemt justere den, som vi allerede har bygget til din virksomhed. Det sparer ikke bare dig for en masse penge, men det skåner også miljøet.

Spar på strømmen på din messestand

For at reducere det strøm, som vores messestande sluger, har vi investeret i LED-belysning. LED-lyskilder skåner ikke bare miljøet, men det giver også et langt bedre lys ved din messestand. Og så kan du nøjes med færre lamper.

LED-belysning har gjort, at vi kan tilbyde vores kunder en bedre belysning med kun en tredjedel af de lamper, som de skulle bruge, før vi investerede i LED. Det gør i sidste ende, at vi kan spare en masse transportplads, strømforbrug og tid på at sætte lamper op. Og som den allerstørste gevinst nyder også miljøet godt af vores skifte til LED-belysning.

Miljøvenlige bordplader uden vedligehold

De bordplader, som bliver anvendt i vores messestande, har også fået en bæredygtig opgradering. Tidligere anvendte vi traditionelle malede bordplader, som havde den ulempe, at de skulle vedligeholdes og males igen og igen. I dag er vi gået over til laminatbordplader. De tager sig mindst lige så godt ud, men de har den klare fordel, at de ikke skal vedligeholdes eller males. Det er både vi og miljøet glade for.

Innovative og bæredygtige messestande

Bæredygtighed er en vigtig værdi for os, og derfor har vi fokus på at tænke bæredygtighed ind, når vi designer og bygger messestande hver eneste dag. Faktisk har vi en målsætning om at være den virksomhed, der udarbejder messestande på den mest innovative og bæredygtige måde. Og det stiller naturligvis nogle høje krav til os, som vi gør vores bedste for at efterleve.

Selvom bæredygtighed fylder meget i vores bevidsthed, overgår det dog ikke tanken om, at det vigtigste for os er at designe skræddersyede messestande, som matcher vores kunders behov og ønsker. Vi bygger bare bæredygtigt på en måde, som er med til at gøre slutresultatet endnu bedre –  og så er det jo bare en ekstra gevinst, at det også skåner miljøet.

Det er vi sikre på, at alle vores kunder kan støtte op omkring.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os HER.