Hvad er de mest fremtrædende markedsføringstrends? Og hvordan skal du markedsføre eller positionere din virksomhed anno 2019 for at få mest muligt succes?

Det tager vi et kig på i artiklen her, hvor vi kommer med et bud på de 7 mest fremherskende markedsføringstrends. Vi kommer også ind på, hvordan du med fordel kan tage det med dig, når du skal have designet og bygget en ny messestand til din virksomhed.

Markedsføringstrends

1. Gør det tydeligt, at din virksomhed gerne vil gøre en forskel

Forbrugerne anno 2019 er ikke bange for at bruge deres stemmer, og de ytrer sig gerne om løst som fast på de sociale medier. De er meget kritiske og bevidste. De fleste har en forkærlighed for de virksomheder, som går ind og viser, at de gerne vil gøre en forskel i forhold til de problemer, som vi har i verden.

Når du skal ud at promovere din virksomhed, hvad enten det så er på en messe eller til en konference, så gør det gerne tydeligt, hvis din virksomhed gør nogle miljøvenlige tiltag, donerer penge til de fattige børn i Afrika eller noget tredje velgørende. Det hitter hos forbrugerne – og så er der ingen grund til at lægge skjul på det, vel?  

2. Gør dit brand autentisk

Måske er du allerede selv nået dertil, at du er ved at være godt træt af de mange glansbilleder, som bliver slået op på de sociale medier? Der er i hvert fald en klar tendens til, at forbrugerne efterspørger noget mere råt og autentisk. Noget, som kan mærkes på en anden måde, og som virker mere ærligt.

I stedet for at skabe en messestand, som fremstår alt for formel og upersonlig, kan du måske forsøge at tænke mere miljø og mere personlighed ind. Det vil de besøgende kunne mærke på en anden måde. De vil sikkert også finde det mere behageligt, hvis du fjerner filtret, og viser din virksomhed fra en anden, mere ærlig og autentisk side.

3. Skab en autentisk relation til dine kunder

Unikke og personaliserede produkter hitter hos forbrugerne anno 2019. Det er der ingen tvivl om. Du kan komme langt med din forretning ved at vise dine kunder, at du forstår deres behov, og du har de rette produkter til at imødekomme dem. Personlig kommunikation vægtes højt. Det gør du klogt i at tænke ind i din markedsføring.

På en messestand er det vigtigt, at der er ressourcer og tid til, at du og andre repræsentanter fra virksomheden kan tale med kunderne. Der findes ikke mere personlig kommunikation end den kommunikation, der findes mellem to mennesker, der mødes face to face. Det bør du udnytte næste gang din virksomhed deltager i en messe.

4. Informér, informér og informér

De kritiske forbrugere anno 2019 vil gerne vide så meget som muligt om dine produkter. Er din virksomhed ikke tilstrækkeligt gennemsigtig, kan det skræmme potentielle kunder væk. Gør det muligt for forbrugerne at finde information om dine produkter . Lige fra deres ‘fødsel’ til der, hvor de er nu. Sælger du tøj, så informer om dine leverandører og hvor tøjet bliver produceret. Sælger du fødevarer så fortæl om, hvor de er blevet produceret og forarbejdet. Sig så meget som muligt – Så enkelt som muligt.

I forhold til en messestand kan du også her gøre meget for at gøre din virksomhed og dine produkter så transparente som muligt. Lad det være tydeligt, hvad der er værd at vide om dine produkter og giv de besøgende mulighed for at søge mere information i brochurer, på en skærm eller noget helt tredje. Gør det muligt for dem at finde al den information som de ønsker om dine produkter.

Bæredygtighed

5. Læg ikke skjul på bæredygtighed

Sælger du bæredygtige produkter? Eller producerer din virksomhed på en bæredygtig måde? Så er det med at få det frem i lyset. Klimaproblemerne og bæredygtighed er det nye sort og det er en problematik, som langt de fleste har en holdning til.

Skal du på messe, får du også en glimrende mulighed for at få det frem i lyset, hvis din virksomhed agerer på en grøn og bæredygtig måde, eller hvis dine produkter er klimavenlige. Show it – don’t tell it. Sæt gerne mange kræfter ind på at vise det på din stand.

6. Gør det nemt og tidsbesparende for dine kunder

Tid er en mangelvare som aldrig før. Det betyder at mange kunder vil vælge en hurtig og tidsbesparende løsning, hvis der er mulighed for det. Tænk derfor gerne i, hvordan du kan være med til at spare dine kunder for tid. Dine kunder vil gerne have mere tid – så kan du give dem mere tid med dine produkter, er du et skridt nærmere at få succes med dit produkt.

Når du skal designe din messestand eller markedsføre dine produkter på anden vis, kan du overveje, om du skal slå dig på, hvordan du med dine produkter kan spare dine kunder for tid. Det kan være med til at fange deres opmærksomhed, da tid er noget, som mange mennesker efterspørger i dag.

7. Skab tillid og vær tilstede

Tillid er et nøgleord, når vi ser på de fremherskende trends inden for markedsføring anno 2019. Forbrugerne vil gerne handle hos virksomheder, som de kan stole på og forholder sig til de aktuelle samfundsproblemer.

Det er derfor vigtigt, at du viser omverdenen, at din virksomhed er transparent og gerne informerer om produktionsmetoder med videre. Er din virksomhed aktiv på de sociale medier, er det også en god ide at deltage i debatten og vise, hvad virksomheden står for.