Vi starter forrygende godt ud i 2020

Da vi hos Expo Partner havde seks mand afsted på messe i Tokyo, der først vendte hjem til juleferie d. 23. december, har vi holdt en velfortjent juleferie helt frem til mandag d. 6. januar.

Vi løber stærkt som altid, for at yde den bedst mulige service for vores kunder. I dette indlæg kan du læse mere om, hvad der rører sig her hos os i årets første måned. Herunder kan ses de spændende messer, som vi er i fuld sving med at designe og bygge messestande til.  

Messer i januar måned

Med tre messer i Danmark på Messe C starter året godt ud. Vi bygger inspirerende messestande til følgende messer:

  • NutriFair – fagmesse for husdyrproducenter
  • Kloakmessen – Kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse
  • Hørkram Vintermesse – Fødevarefagmesse

Af internationale messer har vi haft fuld fart på at designe og klargøre til følgende messer:

  • Nordic Profile Fair i Jönköbing – messe om profilering og marketing
  • IPPE i Atlanta – messe om produktion og -behandling
  • IPM i Essen – plantemesse med fokus på bæredygtighed
  • TV Tecstyle Visions i Stuttgart – messe for tekstil dekoration

Nyt år, nyt hold

Mark, der har arbejdet som projektleder i knap 6 år, har valgt at hoppe over på salgsholdet.

Marianne er startet som praktikant i januar og skal være hos Expo Partner i 4+ måneder. Hun studerer til markedsføringsøkonom på EA Dania i Viborg og skal primært arbejde sammen med Steffen i marketing.

Tegnestuen udvides med Helena, som starter d. 20. januar.