Efter et spændende og ikke mindst travlt efterår, hvor vi igen har fået lov til at aflevere en masse messestande til vores gode kunder, byder vi et travlt 2022 velkommen.

Vi har spændende projekter i støbeskeen og turen går blandt andet til danske messer såsom FoodTech, Foodexpo og El & Teknik. Desuden skal vores montører over landegrænsen og levere messestande til blandt andet Automechanika i Tyskland og til sommer en tur over Atlanten til messen Automate i Denver.

Vi ser frem til et godt messe år med en masse spændende projekter, som vi glæder os til at afvikle i samråd med vores kunder.

 

Messekalender 2023

Allerede nu kigger vores sælgere ind i messekalenderen for 2023, hvor der planlægges messer i samarbejde med kunderne. Flere af messerne var planlagte i foråret 2022, men er grundet COVID-19 og følgerne heraf rykket til 2023.

Har I allerede planlagt Jeres messekalender for 2022 og 2023, men endnu ikke besluttet Jer for, hvordan messestanden skal se ud? Så find inspiration i vores messeguide, som du frit kan tilgå og downloade her.

Vi tilbyder en full-concept løsning, så tag endelig fat i vores sælgere, hvis I er interesseret i at høre mere. Vi tilbyder ikke kun sparring og udvikling af messestande, men også showrooms og kontorindretning.