Artikel - Expo Partner

Hvordan anvender du de sociale medier efter din messedeltagelse?

Måske du har læst vores to andre artikler, hvor du har mulighed for at få indblik i, hvordan du benytter sociale medier både før og under messen.

Nu er messen færdig og I har forhåbentlig haft nogle gode dage. I har sikkert en helt masse visitkort samlet, som I skal følge op på. Sørg for at I skaber et personligt follow up, så jeres samtale virker bekendt for de forskellige besøgende.

Hvis du har haft nogle af de besøgende til at deltage i en konkurrence på messen. Så har de formentlig også accepteret at blive tilmeldt jeres nyhedsbrev, hvis I bruger sådan et. Derfor er det vigtigt at nævne, at de besøgende ikke må glemme jer. Det er derfor en god ide, at sende dem opfølgende og interessante mails. De mails resulterer forhåbentlig i, at de kontakter jer for et nyt samarbejde. Det kan også være en ”tak for sidst ”-mail, hvor I kort opsummerer, hvordan jeres messedeltagelse gik. Det kan også være en god idé at sende sådan en mail, hvis jeres eksisterende kunder og samarbejdspartnere har besøgt jer på messen. Så viser det, at I værdsætter deres besøg og samtidigt kan I ligeledes informere dem om, hvad messens højdepunkt var.

På de sociale medier er det en god ide at dele et opslag, hvor I beskriver ”hvad der skete på messen”. Så får dem, der ikke havde mulighed for at deltage stadigvæk, et indblik i, hvordan jeres messedeltagelse gik. Det er også en god ide, ikke at glemme jeres følgere, som ikke nødvendigvis er klar til at starte et samarbejde endnu. De er stadigvæk interesseret i, hvad der sker hos netop jeres virksomhed. Det opslag kan blandt andet omhandle – om I fandt nogle vindere af jeres konkurrencer, messens højdepunkt, havde I mon nogle gæster på besøg osv.

Derefter handler det også om at bruge de sociale medier aktivt, så I ikke mister jeres følgere.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til designet af din messestand og vil du gerne have hjælp? Så ræk ud til os – vi vil gerne hjælpe dig med at skabe en helt unik messestand.

Kontakt os her


Artikel - Expo Partner

Hvordan anvender du de sociale medier under din messedeltagelse?

Du har muligvis læst vores første artikel om, hvordan du anvender de sociale medier før din messedeltagelse. Er det ikke tilfældet, så anbefaler vi, at du læser den artikel først. Du kan læse den her.

Denne artikel har nemlig til hensigt at gøre dig klogere på, hvordan du anvender de sociale medier under messen.

Så er dagen kommet, hvor I er klædt på til nogle gode dage på messen. Brochurerne er pakket og slikskålene og køleskabet fyldt op. Så kan messens døre bare åbne, I er nemlig klar til at møde de besøgende i øjenhøjde og face-to-face. Hey, men hov hvorfor giver det så mening at anvende de sociale medier under messen, hvis det vigtigste er at stå fysisk på messen og møde de besøgende? I er selvfølgelig afhængige af, at jeres marketingsindsats ugerne forinden giver pote og trækker folk til jeres messestand.

Hvordan griber du de sociale medier an under din messedeltagelse?

Fordelen ved at bruge de sociale medier under messen er, at du kan skabe en god online tilstedeværelse, hvor du kan fange stemningen ”in real life”. Det giver mulighed for at dele aktiviteter med dine følgere på de sociale medier. Det er vigtigt, at medarbejderne på standen forinden har aftalt, hvem der gør hvad både fysisk på standen, men også online. Det kan også være, at I har inviteret en speciel gæst på standen, afholder en konkurrence eller har VR-briller på standen, som I gerne vil gøre opmærksom på. Så er det en god idé at ”tjekke” ind og fortælle følgerne det. Det er uanset en god idé at dele sit program, hvis det har interessere for de besøgende. Det kan nemlig være, at jeres besøgende også følger jer på jeres sociale medier.

Eksempelvis hvis jeres produkt er ost. Så kan I invitere en kok ind til at indrette jeres nyeste hytteost og sætte sit præg på retten. Så kan I ved hjælp af ”live-streaming” skabe opmærksomhed på standen ved at følgerne kan kigge med i selve processen og stille spørgsmål. Vi ved godt, at det jo ikke er en garanti, at jeres følgerne i øjeblikket køber jeres hytteost. Det kan dog være, at de næste gang, at de er i supermarkedet kan genkende produktet og så vælger de at købe. Ens marketingsindsatser handler ofte om fremtidige investeringer i sine forbruger.

Vi har i vores brochure om digitale trends gennemgået tre trends, som kan anvendes på din messestand. Den vil vi gerne anbefale dig at læse. Det kan forhåbentlig give dig indblik i blandt andet Influencer Marketing, Community Content og nostalgisk adfærdsdesign.
Du kan finde brochuren
her.

Hvis du er interesseret i at få kendskab til, hvordan vi anbefaler, at du anvender de sociale medier efter din messedeltagelse. Så læs vores artikel her.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til designet af din messestand og vil du gerne have hjælp? Så ræk ud til os – vi vil gerne hjælpe dig med at skabe en helt unik messestand.

Kontakt os her


Artikel - Expo Partner

Hvordan anvender du de sociale medier før din messedeltagelse?

Hvor starter du?

For mange B2B virksomheder er fysiske messeaktiviteter altid prioriteret og en værdifuld aktivitet inden for marketing. Selvom din messedeltagelse er en del af din marketingsplan, er det stadigvæk en god ide at prioritere dine indsatser på sociale medier førend messen starter. Det kan være svært at adskille sig på messen. En måde at gøre det på er, at arbejde med jeres marketingsindsatser på de digitale platforme forinden.

Hvorfor giver det mening inden messen?

Det er altid en god ide, når man beskæftiger sig med marketing, at man enten benytter sig af et marketingsårshjul eller en kommunikationsplan, hvor alle marketingsaktiviteter på månedlig og årlig basis er planlagt. Det virker derfor oplagt, at man vælger at skrive sin messedeltagelse ind i planen, så der tages højde for, hvornår man deltager på messe. Så er det også nemmere at planlægge alt indhold inden og gøre opmærksom på, hvornår man deltager i messen.

Hvordan griber du det an?

Før messen er det en ide at reflektere over, hvorfor du skal på en messe? Hvad giver det jeres virksomhed og hvad vil, I gerne opnå?
Er det salg af produkter, skabe kendskab til brandet, har I et bestemt budskab, som I gerne vil dele?
Disse refleksioner hjælper nemlig det indhold, som du vil dele i din digitale messestrategi. Hvad er jeres succeskriterier? Er det en omsætning, er det antal besøgende på standen, er det mon en konkurrence deltagelse eller tilmelding til nyhedsbrev?
Til sidst er det vigtigt at tænke over, hvilke platforme og digitale kanaler vi skal have i spil? Hvem er din målgruppe og hvordan når vi ud til dem og gjort dem opmærksom på vores messedeltagelse?

Hvor skal indholdet deles?

Der er mange forskellige digitale platforme, som man kan anvende som virksomhed. Det kan være på hjemmesiden i form af blog-indlæg eller sociale medier, kanaler såsom LinkedIn og Facebook. Disse kan bruges til at invitere gæster og skabe opmærksomhed til den kommende messe. Gøre opmærksom på i god tid, at virksomheden deltager på messen. Hvis I har planer om at lave noget aktivitet på messen eller lave konkurrence, tilbud eller lignende for at tiltrække flere besøgende på messen, er det også en god ide at gøre netværket opmærksom på det førend messen starter. Så ved de allerede, at noget interessant sker på jeres messestand.

Hvordan kan en overskuelig kommunikationsplan se ud?

Her er et eksempel på, hvordan en kommunikationsplan kan se ud. Du kan også opdele det på en anden måde og i stedet for en plan for ugen, så kan det være for dagen, hvis I deler opslag flere gange om dagen eller på månedsbasis. Det essentielle er, at I har styr på, hvor, hvornår og hvad der skal deles før messen. Generelt kan vi kun anbefale, at man til alle indlæg på de sociale medier planlægger indholdet langt frem.

Artikel - Expo Partner

Hvis du er interesseret i at få kendskab til, hvordan vi anbefaler, at du anvender de sociale medier under din messedeltagelse. Så læs vores artikel her.

Har du brug for hjælp til designet af din messestand og vil du gerne have hjælp? Så ræk ud til os – vi vil gerne hjælpe dig med at skabe en helt unik messestand.

Kontakt os her


Inspiration - Expo Partner

Konceptudvikling - hvordan gør du din messestand mere hjemlig?

Få 7 gode råd fra vores designere

Vi har efterhånden mange års erfaring med at designe messestande. Du får her 7 gode råd fra vores designere i forhold til at skabe en anderledes og hjemlig messestand

Din messestand har mange forskellige formål, når du deltager på messen. Listen er lang og kan eksempelvis være at fremvise produkter og services, møde både eksisterende og nye potentielle kunder. Det kan også være at øge kendskab til dit brand osv. Når formålet er fastlagt, går design -og konceptprocessen i gang. Vil man ikke netop gerne skabe en messestand som er indbydende, flot og ikke mindst føles hjemlig, varm, hyggelig. Vi kan kalde det mange forskellige ting. Det vigtigste er, at din stand tiltrækker de besøgende og giver dem en lyst til at blive hængende og snakke med jeres medarbejdere.

Vores designere har derfor 7 gode råd, som de gerne vil dele med dig. Netop 7 råd til, hvordan du skaber en anderledes indretning og twist på din messestand. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at følge alle rådene, hvis du ikke har mulighed for at implementerer det hele i dit messestandsdesign. Måske nogle af punkterne kan give dig inspiration og nye idéer til designet.

Du kan dykke ned i punkterne her:

Punkt 1: Belysning

På de fleste messestande benytter man sig af LED belysning. Det gør vi i hvert fald hos Expo Partner. Det skyldes uden tvivl, at det reducerer strømforbruget markant. Ikke desto mindre kan LED belysning godt virke som spot lys, det er der en løsning på! Vi synes i hvert fald, at lamper er en god måde at skabe et mere hyggeligt og varmt lys på din messestand. Ej at forglemme at det faktisk visuelt kan medvirke til et fedt design på standen. Du kan også anvende lamperne uden pære, så de fungerer som pynt på messestanden.

Punkt 2: Gardiner

Tekstiler er generelt en god ide at bruge på sin messestand både fordi de funktionelt kan fungere som en rumdeler eller i hvert fald minde om. Ligeledes fordi de skaber en hyggelig stemning på standen. Enten skal man vælge en farve og tekstil-type på gardinet som skaber en rolig og afdæmpet stemning eller skal man bevæge sig i den anden retning, afhængigt af hvor modig man er, og vælge en farve som skaber blikfang og udfordrer øjet og forhåbentlig tiltrækker de besøgende.

Punkt 3: Planter

Nu tænker du måske ”åh nej – vi vil helst ikke have en messestand fyldt med planter”. Det er dog ikke meget ved siden af, at de fleste faktisk vælger at anvende planter på deres messestand. Det skaber nemlig også en hjemlig og ikke mindst hyggelig stemning, når planter tænkes ind i selve messestandsdesignet. Det kan både være store gulvplanter eller planter som hænger fra loftet. Planter hængene fra loftet kan virkelig give en god effekt. Det kan også være stålkasser, hvori planterne placeres. Det er ikke ualmindeligt at vores kunder både bruger ægte og kunstige planter, hvor fordelen ved de kunstige er, at de ikke kræver forplejning og kan anvendes på ny. Du kan også anvende mos på din messestand, som enten kan monteres i billederammer og spejle. Du kan også tænke mos ind i opbygning af væggene på din messestand.

Punkt 4: Tæpper

Meget mere tekstil! Vi ved godt, at der altid er gulv på din messestand, men det vil stadigvæk give et varmt og hjemligt udtryk, at placerer tæpper på standen. Det kan være tæpper ved ”indgang” af messestanden, tæpper under planter eller bordene. Du kan også vælge et tekstilt gulv til din messestand, hvis du ikke ønsker, at der skal ligge ekstra gulvtæpper. Mulighederne er mange og det vil altid klæde en messestand med gulv-tekstiler. Du kan også vælge at hænge tekstil-tæpper på væggene, så skaber man også et moderne udtryk på standen, da det stadigvæk er meget populært at anvende væg-tekstil.

Punkt 5: Farver

Gør din messestand unik og anderledes med en masse farver. Vi kan ikke komme helt udenom, at øjet tiltrækkes af farver. Det er både på loftsbanner, siderne på messestanden og møblerne. Så overvej om du skal kombinere den hvide bagbeklædning med nogle skarpe farver. Farver som passer sammen med din virksomheds visuelle identitet. Du kan også vælge nogle farverige møbler eller tekstiler på din messestand, som kan skabe et helt unikt udtryk.

Punkt 6: Samtale-områder

Forskellige områder på din messestand med forskellige formål kan også tillade de besøgende enten at trække sig tilbage. Det kan være et område, hvor der er lavet et bord-og-stole-setup. Det er altid en fordel, så de besøgende kan snakke med dine medarbejdere i mere rolige omgivelser. Det kan også være, at de besøgende vil læse brochure. Alt i alt, kan forskellige områder skabe en hyggelig og mere intim stemning.

Punkt 7: Pynte-nips

Ja, du læser helt rigtigt. Pynte-nips i form af vaser, keramik m.m. kan faktisk gøre meget i din indretning. Det kan skabe en lidt mere hjemlig følelse. Du kan stadigvæk holde din messestand simple og professionel og så tænke dit pynte-nips ind i designet. Det kan være keramik skåle med slik. Vaser i farver med kunstige blomster eller evighedsbuketter placeret både på gulvet eller på bordene. LED-fyrfadslys kan også bruges på din messestand og kan eventuelt placeres i fine små keramik stager. Så skaber det en mere hyggelig stemning og et varmt lys på bordene.

Som du kan læse, så er mulighederne mange, hvis man ønsker at skabe et hyggeligt twist på sin messestand. Selvfølgelig skal man stadigvæk holde standen professionel. Det er alt andet lige eksisterende og potentielle kunder, som besøger din stand. Vi mener stadigvæk, at de små tips kan gøre lidt ekstra ved udtrykket og designet.

Nogle af billederne er taget på Formland 2022.

Har du brug for hjælp til designet af din messestand og vil du gerne have hjælp til at kombinere vores designeres råd i dit design? Så ræk ud til os – vi vil gerne hjælpe dig med at skabe en helt unik messestand.

Kontakt os her