Jul - Expo Partner

Julehilsen fra Expo Partner

Expo Partner har skruet ned for bemandingen og vi er klar til juleferie.

Den sidste arbejdsdag i 2022 er efterhånden ved at være slut og vi har sendt vores medarbejdere på en tiltrængt juleferie med deres kære. Vi ser tilbage på et dejligt år med en travl messekalender, gode og festlige stunder med vores medarbejdere og ikke mindst en festlig fejring af vores 20-års jubilæum og en velkomst til skiltevirksomheden Colors. Vi ønsker vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartner en dejlig jul med deres nærmeste og takker for et fantastisk år. Vi er så klar til 2023 og glæder os til at se, hvad året bringer. Kontoret holder lukket fra den 22. december og vi er tilbage den 2. januar 2023. Skulle behovet opstå, så giv os et kald eller send os en mail. Så vender vi tilbage til dig.

Må du få en god jul og et lykkebringende nytår.

Jul - Expo Partner

Expo Partner medarbejdere

Expo Partner X Colors

Sommeren har budt på andet end ferie for Expo Partner.

Pr. 1. juli 2022 har Expo Partner i samråd med stifter, Michael Svensson købt majoriteten i skiltevirksomheden Colors ApS og ejer derfor 51 % af Colors.

Expo Partner har i mange år samarbejdet med Colors og benyttet sig af de kompetencer og services, vores egen skilteproduktion manglede. Tiden er til at både Expo Partner og Colors kan se fordelene ved at benytte sig af hinandens kompetencer og faciliteter.

Expo Partner har haft mulighed for at købe print og maskin-remedier til vores skilteafdelingen gennem mange år, som har effektiviseret vores skilteproduktion markant. Disse faciliteter kan Colors gavne af og ved anvendelse af vores faciliteter har Colors mulighed for at effektivisere deres egen skilteproduktion og skalere op så de kan servicere flere kunder og håndtere større opgaver.

”Samarbejdet har skabt en vigtig synergi mellem Expo Partner og Colors. Vi ser virkelig, at det kommer til at gavne begge parter. Vi har i mange år samarbejdet, men det her giver nogle meget bedre muligheder for os alle.”
Michael Svensson, stifter af Colors Aps

Expo Partner drifter som sædvanligt

Expo Partner kommer forsat til at tilbyde skræddersyet messeløsninger, showrooms og kontorindretning til vores kunder. Det er fortsat de samme montører, vi sender ud for at bygge din messestand og den samme sælger der tager telefonen.
Det samme er gældende hos Colors, hvor det fortsat er Michael Svensson, der drifter Colors og hans gode folk Kasper og Michael som hjælper dig med alt fra facadeskilte, bannere, bildekoration m.m.

”Vi har i mange år benyttet os af Colors’ services på de områder, hvor vores egen skilteproduktion ikke har haft muligheden for det. Det har medvirket til et godt samarbejde, som vi er rigtig glade for og ser en stor værdi i.”

Steffen Dalsgaard, partner

Tankerne bag samarbejdet er ikke kun til gavn for Expo Partner og Colors, men derimod også begge parters kunder. Vi håber og tror på, at samarbejdet resulterer i, at både vores og Colors kunder og samarbejdspartnere fremadrettet kan samle deres behov for skilte, foliering, facadedekoration og messestande under en paraply, i et hus og på samme adresse.

Vi glæder os derfor til at byde både eksisterende og fremtidige kunder velkommen i vores fælles faciliteter hos Expo Partner på Vestervangsvej 8 i Viborg.


Expo Partner medarbejdere

Sommerhilsen fra Expo Partner

Expo Partner har skruet ned for bemandingen og sendt vores medarbejdere på en velfortjent sommerferie.

Sommeren er over os og vi holder derfor lukket i uge 28, 29 og 30. Hvis behovet skulle opstå, så giv os et kald eller send os en mail. Så vender vi tilbage til dig.

Vi ønsker vores samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere en fantastisk sommer. Tak for en god indsats i den første del af 2022 - vi ser frem til den sidste halvdel af 2022, hvor vi kigger ind i et travlt efterår. Et efterår hvor vi igen får fornøjelsen af at sende vores montører verden rundt for at bygge en masse spændende messestande for vores gode kunder.

Vi er tilbage igen i uge 31 og ser frem til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen endnu engang.

God sommer til dig og dine!


Expo Partner medarbejder - Lars

Expo Partner vender underskud til overskud

Tilbage i starten af 2020 var vores messekalender for året fyldt godt op. Vi kiggede ind i et travlt messeår, men fra den ene dag til den anden lukkede samtlige messer verden over. Vi stod klar med færdig-byggede messestande til vores kunder, da messehallens lys slukkede. Lyset forblev slukket i halvandet år før, at vi atter igen kunne bygge messestande til vores gode kunder og sende dem godt afsted på messer. Ligesom for så mange andre virksomheder har COVID-19 også sat sit præg hos Expo Partner. Det betød et underskud på knap seks millioner kroner i 2020.

Vi oplevede heldigvis ikke udelukkende modgang. Vi afsluttede finansåret for 2021 med et overskud på små to millioner kroner. Dette selvom vi delvist var underdrejet en stor del af året.

- Vi nåede at få tre-fire rigtig gode måneder i efteråret 2021, hvor det lykkedes os at få vendt det hele til noget positivt, og det er vi da rigtig godt tilfredse med,
siger Steffen Dalsgaard, Partner og marketingsansvarlig.

Et travlt efterår i vente

Vi er positive over resultatet på bundlinjen, omstændighederne taget i betragtning. Vi er også rigtig glade for den tillid vores kunder har vist os og muligheden for at afslutte finansåret med et positivt resultat på bundlinjen. Selvom COVID-19 har budt på forhindringer vinteren over, har vi været godt beskæftiget hele foråret. Vi ser ligeledes frem til et travlt og givende efterår. Det glæder vi os til.

Når der er travlhed, er der oftest brug for flere hænder. Det er også tilfældet hos Expo Partner. Vi har været heldige både at kunne ansætte nye medarbejdere og genansætte nogle af de medarbejdere, som vi enten måtte afskedige i corona-krisen eller som selv fandt nyt job som en reaktion på dette.

- Nu har vi haft omkring halvåndet år, hvor messer hele verden har aflyst, så vi kigger ind i et år med masser af messer. Det betyder allerede nu, at vi er ved at være oppe på samme bemanding som før corona-krisen. Så vi forventer et rigtig fint år
, siger Steffen Dalsgaard.

Vi glæder os over, at vi igen har mulighed for at sende vores montører verden rundt for at bygge messestande og samtidigt assistere vores gode kunder. Vi har derudover et godt samarbejde med de lokale virksomheder. Dem vil vi også gerne promovere.

Du finder hele artiklen her!

Du kan læse hele artiklen her: https://viborg-folkeblad.dk/artikel/expo-partner-vendte-underskud-tiloverskud-p%C3%A5-fantastisk-slutspurt


Expo Partner medarbejder, Michael

Fuld bemanding hos Expo Partner

Alle mand er i dag mødt ind på arbejde efter nogle stillestående måneder med en mindre bemanding på vores lager. Vi kigger ind i et dejligt travlt forår med en masse spændende projekter, så vi er glade for, at der igen er fuld hus og bemanding hos EXPO PARTNER.

Vi glæder os til at lave messestande for vores gode kunder, blandt andet Arla Foodservice som deltager i Cateringmesse Nord i Gigantium, Royal Greenland A/S som rejser til Boston for at deltage i messen Seafood Expo og Urtekram International A/S som har bestilt en messestand til Natural & Organic i London.

Til trods for vinterferien har vi fortsat gang i en masse mindre projekter indtil messedørene for alvor åbner og igen byder velkommen.  Vi har i denne og sidste uge afleveret ladcykler til vores gode kunder Peter Larsen Kaffe og Carlsberg. Vores montører sætter i øjeblikket sidste hånd på ølvogne til Carlsberg, som vi ser meget  frem til at aflevere.

 

Skal vi hjælpe dig?

EXPO PARTNER  tilbyder mange flere services end messestande og showrooms og det har de sidste to år heldigvis og i endnu højere grad muliggjort. Hvis du gerne vil udvide din virksomheds sortiment og går med forskellige idéer, men mangler at få sat sidste touch på dem. Så tag fat i os – vi giver gerne vores inputs over en kop kaffe!


Expo Partner medarbejder, Morten og Camilla

Expo Partner byder 2022 velkommen

Efter et spændende og ikke mindst travlt efterår, hvor vi igen har fået lov til at aflevere en masse messestande til vores gode kunder, byder vi et travlt 2022 velkommen.

Vi har spændende projekter i støbeskeen og turen går blandt andet til danske messer såsom FoodTech, Foodexpo og El & Teknik. Desuden skal vores montører over landegrænsen og levere messestande til blandt andet Automechanika i Tyskland og til sommer en tur over Atlanten til messen Automate i Denver.

Vi ser frem til et godt messe år med en masse spændende projekter, som vi glæder os til at afvikle i samråd med vores kunder.

 

Messekalender 2023

Allerede nu kigger vores sælgere ind i messekalenderen for 2023, hvor der planlægges messer i samarbejde med kunderne. Flere af messerne var planlagte i foråret 2022, men er grundet COVID-19 og følgerne heraf rykket til 2023.

Har I allerede planlagt Jeres messekalender for 2022 og 2023, men endnu ikke besluttet Jer for, hvordan messestanden skal se ud? Så find inspiration i vores messeguide, som du frit kan tilgå og downloade her.

Vi tilbyder en full-concept løsning, så tag endelig fat i vores sælgere, hvis I er interesseret i at høre mere. Vi tilbyder ikke kun sparring og udvikling af messestande, men også showrooms og kontorindretning.


Expo Partner - Aluminiumsplader til messestande

Aluminiumsplader

Vi tilbyder grønne løsninger

Den mest gængse beklædning til vores aluminiumsrammer på messestande er aluminiumsplader.

Alupladerne er 2,5 mm tykke. De har en midterkerne på 2 mm af genbrugsplast; Udvundet fra husholdningsaffald såsom plastikposer og husholdningsfilm på certificeret fabrik. For- og bagside består af et meget tyndt lag genbrugsaluminium. Teknologisk design bruges ved fremstilling samtidig med at der tages hånd om naturen.

Trods flere og nye internationale regler og love vedrørende håndtering af genbrug og fremstilling af diverse materialer, er vores leverandør helt på forkant.

 Midterkernen består af genbrugsplast; F.eks. fra strandoprydning eller husholdningsaffald.

De tynde lag genbrugsaluminium kommer fra husholdningssortering, industrien eller skrot.

Fordele ved alupladen

Genbrug er naturligvis nøgleordet, hvorfor det er fornuftigt at bruge alupladerne. Genanvendelse af aluminium kræver 95% mindre energi, generer 95% mindre CO2 udledning og skaber 97% mindre vandforurening end fremstilling af primært aluminium.

Hos Expo Partner har det haft følgende fordele på vores messestande i 2019 - mod at montere en mdf-plade:

  • Alupladerne vejer 50,71% mindre.
  • Vi har opbygget knap 14.000 m2 væg med aluplader og dermed sparet 46.440 kilo plader.
  • 139.320 færre kilo transporteret, da de transporteres 3 gange.
  • 185.760 færre kilo løftet af vores montører, da de løftes 4 gange.

Færre kilo transporteret giver alt andet lige mindre CO2-udslip. Vi arbejder dog stadig på at gøre transporten endnu grønnere med valg af transportform og brændstof.

Pladens levetid

Når kunden har bestilt en plade, bliver der printet det ønskede direkte på pladen f.eks. logo. På bagsiden monteres velcrobånd, så den kan fastgøres til alurammen. Kunden kan oftest bruge pladen på adskillige messer, hvorfor vi opbevarer den på vores lagerhotel til næste messe.

Når kunden ikke længere kan bruge pladen og den skal skrottes, sender vi den til genbrug. På affaldsstationen skiller de pladen ad, så aluminium genbruges igen og plastkernen også genbruges igen.

Sammenpresset aluminium -endnu en gang klar til genanvendelse.

Alternativer til aluplader

Aluplader er det mest efterspurgte som beklædning på messestande. Derudover printer vi meget på bannere og plader af pap. Har kunden helt særlige ønsker til en messestand tilbyder vi naturligvis også det som løsning i samarbejde med kunden.

Vil du læse mere om vores rammesystem - klik her


Expo Partner - CSR - Modulsystem i aluminium

Fordele ved at bygge messestande i aluminium

Vi går gerne forrest i at vælge de grønne løsninger

Hos Expo Partner er vi stolte af at begrænse vores miljøpåvirkning ved at have valgt aluminium, som det primære produkt til opbygning af messestande. Aluminium er det mest almindeligt fundne metal på vores planet - det er stærkt og alligevel let.

Bæredygtighed er in. Hos Expo Partner gør vi vores for at passe på miljøet. Når vi bygger skræddersyede messestande, har vi altid in mente, hvordan vi gør det på den mest bæredygtige måde - uden at gå på kompromis med kvaliteten af resultatet, så det stadig matcher vores kunders behov og ønsker. Bæredygtighed er en vigtig værdi for os, og derfor har vi fokus på at tænke bæredygtighed ind, når vi designer og bygger messestande hver eneste dag.

Fornuftig produktion

Vores modulsystem er af høj kvalitet. Vi har valgt en leverandør, der er løber forrest, når det kommer til bæredygtighed. Systemet er produceret af 75-100% genbrugsaluminium. Genbrugsprocessen for aluminium kræver kun 5% energi sammenlignet med produktionen af primært aluminium. Produktionsanlægget kører hovedsageligt på solenergi med over 1000 m2 solcellepaneler.

Solcellepaneler, der producerer den nødvendige strøm til produktionen af modulsystemet.

Genanvendelighed

Der er lang levetid på produktet, hvilket gør det genanvendeligt på uendeligt mange messer.

Fleksibilitet og præcision er nøgleordene for brugen af det i opbygningen af messestande. Det er nemt at sætte sammen uden værktøj. Derfor har det hos Expo Partner længe været slut med masser af tungt træ, skruer, maling, lak, folie m.v.

Når en ramme en sjælden gang imellem går i stykker, kan den nemt repareres. Når dens levetid er udtjent køres den naturligvis til genbrug.

Modulsystem i aluminium

Modulsystemet af aluminium, der er grundskelettet i messestanden.

Fragt og arbejdsvilkår forbedres

Fordelene ved at vælge aluminium er mange. Da det er et let produkt, er det lettere håndterbart for vores montører og giver langt bedre arbejdsvilkår og færre skavanker. Vi sparer også på CO2 kontoen, når mange kubikmeter aluminium skal fragtes fremfor træ og andet.

Vidste du, at ved at bruge vores aluramme fremfor et træskelet, er der:

  • sparet 72,5 ton i vægt i år 2019, da vi lejede 10.317 mud.
  • transporteret 649 ton mindre på vejene i år 2019.
  • løftet 1156 ton mindre for vores montører i år 2019.

Dertil kommer aluplader, banner, pap fremfor træ, der skal beklæde rammen på messen.

Når grundopbygningen af messestanden er på plads

Udenpå modulsystemet monterer vi primært aluplader, bannere, pap eller andet efter vores kunders ønsker. Du kan læse mere om alupladerne her.

Vi tilbyder desuden at supplere messestanden op med LED-belysning, gulv, økologisk kaffe, miljørigtige skraldespande med bionedbrydelige poser og meget andet.

 


Expo Partner X Realfiction

Er du nysgerrig på mulighederne med 3D hologrammer?

Vores fokus og ekspertise er at designe og bygge messestande, men vi har allieret os med en række samarbejdspartner, der kan gøre vores kunder til pionerer indenfor digitale løsninger på messestande. Heriblandt har vi allieret os med virksomheden Realfiction, som udvikler løsninger indenfor 3D hologrammer.

Realfictions løsninger består af unik brug af 3D hologrammer– altså levende film og grafik. Det viste svæver i luften omkring et fysisk produkt eller en nedskaleret model af en stor genstand. Dette er placeret inde i en montre, hvorved virksomhedens budskab og produktets detaljer kommunikeres på en enormt effektiv og visuelt imponerede måde. Det tiltrækker stor opmærksomhed fra de forbipasserende, der øjeblikkeligt stopper op af nysgerrighed og får indsigt i det udstillede.

https://www.youtube.com/watch?v=wywJlJfeAkA&feature=youtu.be

Hvorfor virker det?

I en messehal med flere tusinde besøgende er det unikt at skabe blikfang med en digital 3D løsning, uden brug af udstyr som ved Virtual Reality eller Augmented Reality. Effekten af, at løsningen ikke kræver en brille eller andre elektroniske enheder til visning er, at flere brugere får oplevelsen og målgruppen er større. Det kræver nemlig ingen teknisk kendskab hos dine kunder.

Igennem touchscreens kan de besøgende interagere med hologrammet. Det vil sikre, at de besøgende vil bruge mere tid på din stand. En stand med mange besøgende vil tiltrække flere nysgerrige til.

Hologrammer har en unik måde at fange og tiltrække de besøgendes opmærksomhed. Hologrammet ligger op til, at de besøgende stopper op og interagerer med det content, den viser.

Har du abstrakte og komplicerede produkter? Så vil en af dine største styrker være din evne til at gøre disse øjeblikkelige letforståelige overfor dine potentielle kunder. Igennem hologrammer er du sikret, at dine produkter bliver præsenteret på en simpel, legende og flot visuel måde.

Vil du vide mere?

Expo Partner har i hele oktober måned besøg af Realfiction og deres produkter indenfor 3D hologrammer, der kan opleves i vores showroom.

Giv os derfor et kald og kom gerne forbi, hvis du ønsker at vide mere omkring integrationen af 3D hologrammer på din messestand.  

 


Expo Partner - world exhibition stand awards

World Exhibition Stand Awards - Expo Partner vandt!

Expo Partner strøg til tops blandt finalisterne ved World Exhibition Stand Awards.

Som det eneste danske messefirma kom vi med i finalen til World Exhibition Stand Awards med Nissens Automotive's stand fra Automechanika 2016. Her vandt vi sølv i kategorien "Best Stand 101-200 m2" og bronze i kategorien "Best Stand at an Automotive Event". Vi er meget stolte af resultatet, da vi var oppe imod mange dygtige kollegaer i branchen.

World Exhibition Stand AwardsWorld Exhibition Stand Awards

Briefet fra kunden lød blandt andet på, at standen skulle være en rigtig "show-stopper". Den skulle vække opsigt blandt de store aktører, der ville være i samme hal. Hertil var nøgleordene også Less is more - Lys, åben og simpel men alligevel avanceret.

 

 

Nissens ønske om digitale interaktion mellem besøgende og medarbejdere i kommunikationen omkring produkterne, viste vejen for den digitale messestand.

Den store attraktion var hologrambiografen, og de interaktive effekter, som tiltrækker mange mennesker til at besøge standen. Logistisk fungerede standen perfekt til alle formål omkring standen, hvilket var behageligt for os såvel som vores kunde. Vi opnåede målet om en "show stopper", der var lys i designet, enkelhed men alligevel avanceret stand.