Sponsorater

Expo Partner sponsorat - Martin Andersen

Andersen Motorsport

Vi har i mange år været sponsor for Andersen Motorsport, som fra start har været et familie-team. Holdet bag var i begyndelsen viborgenserne Martin og Ole Andersen. Andersen-familien er fortsat en del af teamet, men i dag består teamet af ti mand. Martin som er styrmand startede med at køre karting i 2007 og har siden 2012 kørt biler. Martin har tidligere blandt andet kørt Yokohama Supercup 1600 og sidenhen tog han springet til DTC i 2015. Han vinder DM-guld i Danish Supertourisme Turbo i 2018 og skifter til TCR i 2020.

Siden Martins skift til TCR landede han en kontrakt hos tyske Liqui Moly Team Engstler i ADAC TCR Germany og er stadigvæk en del af teamet den dag i dag. I teamet er Martin førstekører og er nået langt siden 2007. Martin er en stor inspiration og en kompetent racekører, som vi er glade for at sponsorere.

GMB Motorsport

Vi har for nyligt indgået et samarbejde med GMB Motorsport. De vil gøre en forskel inden for dansk motorsport. GMB vil gerne bidrage til at unge talenter har mulighed for at udvikle sig fra spirende talenter i gokart til førsteklasses kørere i motorsport. Vi vil gerne støtte en god sag, hvor talentudvikling er i fokus. Så vi bidrager til, at unge opnår deres drømme.

GMB teamet består af Kasper H. Jensen. Kasper er en erfaren racekører og kører TCR og GT3. Han er 5 x Danmarksmester i banesport. Det næste teammedlem er Gustav Birch. Han er TCR - og GT3 køre og har kørt DEC-mesterskaber. Næste mand i rækken er Mikkel O. Pedersen der trods hans 24 år har opnået flotte resultater. Han kører egne løb og fik blandt andet en 2. pl i Monaco Porsche og kørte til sommer Le Mans. Jens Reno er 2 x deltager i Le Mans og vinder af et privat DTC mesterskab. Næste mand er Lars Pedersen. Kristian Poulsen er vinder af Le Mans i 2009 og 2014. Han er verdensmester i GT i 2014. Sidste mand i teamet er Casper Elgaard. Casper er teamchef og 6 x Danmarksmester. I 2009 vandt han Le Mans. Holdet for GMB Motorsport er derfor yderst kompetente racekører.

Sponsorat GMB motorsport - Expo Partner

Viborg FF

Vi vil gerne støtte lokalt og netop dér, hvor det gør en forskel. Derfor har vi gennem mange år sponsoreret VFF. Viborg FF's blev grundlagt allerede i 1896, men helt fra start havde foreningen intet med fodbold at gøre. Det kom først på agendaen nogle år senere og siden da har mange kampe været spillet og hyggelige kulturelle sammenkomster afholdt på det store stadion. VFF har etableret Danmarks grønneste fodbold-fælleskab, nemlig team grøn energi. Som i sin helhed favner et mangfoldigt netværk af fodboldelskere, ildsjæle, borgere, virksomheder og foreninger. Vi er glade for at bidrage til et fælleskab og aktiviteter, der har til glæde og gavn for alle i og omkring Viborg Kommune.

Sponsorater af Expo Partner - VFF
Expo Partner - Tinghallen


Tinghallen

Vi har i mange år været sponsor for Kongres - og musikhuset Tinghallen i Viborg. En lokal og historisk bygning, som vakte stor begejstring og gør fortsat for de lokale folk i og udenfor Viborg. Huset anvendes til både musik, sport og messer. Vi bygger mange af vores kunders messestande i Tinghallen. Så vi vil selvfølgelig gerne bidrage til driften.